Min Første Krise #zeroshoppingchallenge

Plastikfri Tandtråd #zerowaste

Det har taget mig mange år (og mange forsøg) at gå fra at være en “alt-eller-intet”-person, til en der rent faktisk tager tingene step by step. Jeg vil helst være 100% usund i dag for så at være 100% sund fra mandag og resten af ugen frem, men i realiteten er det sjældent det jeg kan finde ud af at holde, og mandag eftermiddag spiser jeg kage på jobbet og går hopper direkte i “fuck-den-her-dag-lad-os-spise-burger-og-fries-til-aften-og-udskyde-projekt-sund-til-i-morgen-eller-hvad-med-mandag”-mood. Det fungerer ikke, og jeg øver mig stadig på at tage alle ændringer i mit liv et skridt ad gangen. Det gælder naturligvis også mit ønske om at minimere mit affald og i særlig grad mit forbrug af engangs-plast. Jeg er langt fra perfekt, men stadig længere end jeg var for år tilbage. Derfor vil jeg gerne dele selv de mindste tips som måske kan hjælpe dig til at tage det næste skridt et sted du ikke havde overvejet det. Selvom det ikke redder verden at du ændre en lille ting her og der, så er det stadig det mindre plastik i verden som du nu nemt har erstattet med et mere bæredygtigt og gerne genbrugeligt alternativ.

NOTE: Tænk altid på fremtiden når du bliver demotiveret af folk der ikke forstår hvorfor du går op i de små ting. Før eller siden er vi allesammen nødt til at ændre adfærd omkring vores plastisk forbrug. Poser og sugerør bliver forbudte i flere butikker og storbyer, så du er i virkeligheden bare på forkant med fremtiden;)

I dag vil jeg starte med noget så simpelt som tandtråd! Yes ikke det mest sexede på jorden, men ikke desto mindre noget der irriterede mig da jeg ellers havde skiftet resten af min tandpleje-rutine ud med plastikfrie-alternativer (læs mere her). Jeg har i et par år måtte købe mit tandtråd til min genbrugelige beholder i NYC når jeg var derovre i Package Free Shop, MEN nu er det også muligt at få i DK.

Der er flere spillere på markedet, men konceptet er ens for dem alle. Du køber en lille glasbeholder som fungerer til din tandtråd, og dertil køber du tandtråd i små refills der ligner mini garnnøgler. Super cute og de er alle stort set samme størrelse, så brand er egentlig underordnet. Jeg har dog selv lige fået en lidt mindre udgave i fødselsdagsgave som nu er blevet min “rejse-beholder” da jeg synes den er den perfekte travel-size.

BEHOLDEREN

Beholderen er én ting. Det er jo normalt den der er lavet af plastik og derfor den største “synder”, da den jo bare ryger ud efter brug. Derfor er det mega fedt med disse glas-alternativer som du så bare kan købe refills til. Jeg har købt refills fra forskellige brands og de passer allesammen i størrelsen hvilket gør det super nemt.

TANDTRÅDEN

Tråden der er i og de pakker med refills man køber er pakket ind i bionedbrydeligt alternativ til plastik og tråden er lavet er silke (Mulberry Silk) som også kan komposteres.

COATING

Traditionel tandtråd kan fra nogle producenter være belagte med kemikalier du egentlig ikke ønsker i din mund/krop, og som også er ligegyldige i forhold til din mundhygiejne. De brands jeg har tjekket ud benytter sig af vegansk voks til at coate deres tråd. (Du kan også finde brands der bruger bivoks).

Dette er derfor et super nemt alternativ som slet ikke ændre dine vaner eller gør din hverdag mere besværlig, men stadig sparer miljøet for en masse plastikbeholdere (hvis du altså husker at bruge tandtråd dagligt) #zerowaste

OPSKRIFT på DIY Tandpasta kan findes i min bog Naturlig Beauty. Det gik lige op for mig hvor få billeder jeg har hvor jeg smiler med tænderne! Så tak til Fredesblog for at vi fik taget et til hendes smykke kollektion for 100 år siden. Hun giver den også virkelig gas med bæredygtigheden og har virkelig lavet et fedt system til at sortere hendes affald. Mit er på ingen måde insta-værdigt (alt der skal sorteres er i ÉN kasse som jeg tømmer og sorterer når den er fyldt), men tjek Fredes ud!!! 

 

2 kommentarer

  • Signe

    Jeg har også lige fået mig en silke-tandtråd fra http://www.pureosophy.com og jeg er vild med den! Den er vidst lavet af cruelty-free silke, hvilket jeg synes er et stort plus 🙂

    Fed blog du har!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • simplyfit

      Hvor optur, det må jeg lige tjekke ud:) Cruelty-free er et must;)!
      Mange mange tak<3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Første Krise #zeroshoppingchallenge