Self-Care Monday #1

Hvad er Naturlig & Bæredygtig Beauty?

En bæredygtig og naturlig beauty rutine kan betyde forskellige ting for forkellige personer. Dette blogindlæg er ikke en sort/hvid forklaring, men mere hvad det betyder for mig, hvad jeg gør og hvorfor. For nogle vil det være, at bruge penge på brands der virkelig prøver at gøre en forskel. Enten via deres emballage, ingredienser og/eller produktion & logistik. Der er meget man kan gøre ved at støtte de brands der virkelig prøver at forbedre beauty-industrien. For mig har det været en lang rejse til hvor jeg er nu, hvor jeg laver alle mine produkter selv.

BUT WHY?

Jeg gør det af flere årsager:

  • Jeg kan selv vælge ingredienserne og sikre at det hele er rent, vegansk og cruelty free.
  • Jeg kan købe større portioner af alle ingredienser, så jeg kan lave flere produkter med mindre emballage. Flere ingredienser kan findes i bæredygtig emballage eller endda helt uden.
  • Jeg kan genbruge mine beholdere igen og igen og igen, så jeg kan minimere mit affald.
  • Jeg kan customize alle mine produkter til præcis hvad jeg og min hud har brug for.
  • Jeg undgår unødig kemi som man er nødt til at putte i mange produkter for at de kan holde sig på hylderne i butikkerne inden de bliver solgt.

Der er mange kedelige skræmmekampagner i beauty branchen omkring hvad man skal putte i hovedet, særligt når det kommer til ældning af huden. Jeg har lavet mine egne produkter i mange år nu, og er stadig ikke vågnet op med 100 rynker efter jeg fyldte 30 (er snart 33). Jeg plejer min hud godt, lytter til den OG så drikker jeg en masse vand og spiser balanceret.

Rom blev ikke bygget på en dag, men hvis du er nysgerrig på at prøve at lave bare et eller to produkter selv, så har jeg samlet alle mine yndlingsopskrifter (med ingredienser der er til at få fat i) i min bog Naturlig Beauty. Jeg kommer også til at dele nogle nye og mere sæson baserede opskrifter snart, så følg med her på siden #bestainable

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Self-Care Monday #1