Lockdown Lørdage - Bestainable Daily 9/1-2021

Tips Til Genbrugsshopping Med @fashthrifts – Bestainable Daily 10/1-2021


Første januar gav jeg mig selv en ny challenge, i kølvandet på et år med rigtig meget online shopping for mit vedkommende. Havde i 2019 gennemført en Zero Shopping Challenge, så jeg havde en liste med ting jeg manglede, men samtidig også et ønske om at shoppe mere bæredygtigt og begive mig ud i genbrugsverdenen. Efter år uden at sætte ben i butikker, blev jeg meget hurtigt overvældet da jeg satte min fod i en tøjbutik første gang, og med hele corona-udviklingen, så blev online shopping vejen frem. I stedet for at gå 100% efter mine bæredygtige værdier, så var der andre ting der spillede ind. Blandt andet at støtte lokale butikker jeg elsker højt og ønskede skulle overleve hele covid-19 situationen. Jeg ved godt at min shopping alene ikke kan redde retail-branchen, men lad mig bare sige at jeg gav den et godt skud!

Derfor vidste jeg, at en ny challenge måtte være vejen frem til at “tvinge” mig selv til at handle mere secondhand, og hvis jeg kan overleve et helt år helt uden at shoppe, burde et år hvor KUN genbrugsshopping er tilladt ikke være et problem. Om ikke andet kan jeg jo bare lade være med at købe noget ik? Problemet er bare, at så lærer jeg ikke noget, og mine vaner vil forblive de samme. Som at gå på en nupokur og aldrig lære at lave sund mad til at holde sit vægttab derefter. Jeg har shoppet genbrug, mange gange endda, men kun hvis jeg er faldet over noget, typisk i udlandet eller hvis en veninde har solgt ud. Hvis jeg bliver overvældet i en normal butik, forestil jeg mit opgivende ansigt hvis jeg stikker hovedet ind i en Røde Kors butik? Beacons Closet i NYC har jeg nydt, men der har jeg været på ferie og haft al tid i verden til at gå og browse rundt.

Alle de gange jeg har begivet mig ud i en challenge, så har jeg læst og fuldt andres erfaringer og beretninger, hvis det var muligt. “Hvis du er i tvivl om hvordan du gør noget, så spørg andre som har gjort det samme”, det synes jeg er et alletiders tips! Derfor rakte jeg ud til Hosannah (@fashthrifts) som jeg har “mødt” på IG, da jeg var vild med hendes stil, og det lykkedes hende at leve et godt og lykkeligt liv med secondhand shopping (og se røv godt ud samtidig) uden fast fashion #goals. Hosannah har i 2020 gennemført et par af mine challenges fra min bog Challenge-Metoden, så jeg vidste hun var en goal getter ligesom jeg;) Derfor rakte jeg ud for at høre, om hun ville hjælpe mig lidt med nogle gode råd, og om jeg i samme omgang måtte dele dem med jer. Det blev et kæmpe ja, og nedenfor kan i læse lidt om Hosannah og hendes top 10 tips til genbrugsshopping. Kæmpe tak<3

Du kan følge Hosannah på IG her: @fashthrits

Mit navn er Hosannah! Jeg er en 34 årig kvinde, som elsker genbrug og secondhand shopping! Udover det, så er jeg mor til 3 skønne børn og min mands kone 🙂 Jeg har også en store passion for at fotografere andre mennesker.

Min genbrugsrejse startede tilbage i 2017, hvor jeg så dokumentaren The True Cost. Jeg stoppede med at shoppe fast fashion til mig selv med det samme og har kun haft 1 tilbagefald på de lidt over 3 år, da jeg mente at nu havde jeg gjort det godt med at købe genbrug/secondhand i lidt over 2 år, så nu kunne jeg godt begynde at forkæle mig selv en gang imellem med lidt fast fashion, men det bliv kun til en bestilling, så vendt jeg tilbage til mine genbrugsbutikker haha… Jeg har fundet en masse piger/kvinder online, med den samme kærlighed til genbrug og secondhand fashion som jeg selv har og det har gjort min rejse så meget nemmere og hyggeligere. Jeg har derfor også oprettet en hashtag som hedder #fashthrifts som gør det super nemt at finde andre piger/kvinder, som deler deres secondhand/genbrugsfund på Instagram. Det er en dejlig univers hvor alle typer mennesker er velkommen. Der er rigtig meget inspo at hente ved at følge hashtagget og du er også velkommen til at bruge det, hvis du også deler dine secondhand/genbrugs outfit på Instagram.

Secondhand shopping tips for begyndere!

  1. Spørg dig selv hvorfor?  
    Spørg dig selv hvorfor vil jeg gerne shoppe secondhand. Der kan være mange grund til dette f.eks. “Jeg vil gerne shoppe secondhand fordi, jeg vil gerne spare lidt sammen i et års tid”, eller “jeg vil gerne være mere miljøbevidst”, eller hvad der måtte være din begrundelse. Dette spørgsmål til dig selv er nemlig godt at vende tilbage til når det bliver svært, eller du bliver fristet til at gå ind i en fast fashion butik undervejs.
  2. Hav tålmodighed
    Tålmodighed er ligeså vigtigt som dit “hvorfor” . Du skal sætte tid af til at lede efter de ting du søger, om det er i en genbrug eller online. Det kan tage rigtig lang tid at finde lige netop det item, som du går og leder efter.
  3. Lav en liste
    Det er en super god ide at lave en liste over de ting du mangler i din garderobe, det vil gøre dine søgen meget mere overskuelig om mindre tidskrævende.
  4. Vær åben til at prøve nye ting
    En ting som er sjovt ved at shoppe secondhand/genbrug er, at man nogle gang falder over nogle ting, som er unikke og kan give din garderobe et løft, vær ikke bange for at springe ud i at prøve nye styles.
  5. Benyt diverse secondhand platforme
    Platforme som @zadaa_app @trendsales og diverse salgsprofiler på Instagram og dine lokale genbrugsbutikker. Hvis du bor i storbyen så er det en god ide at køre lidt væk fra byen og lede i de genbrugsbutikker som ligger udenfor. Hvis du har tid og lyst når du besøger en ny by, så tjek altid deres genbrugsbutikker ud! Det er så fedt!
  6. Tjek ind med dine veninder
    Har du nogle veninder, som bruger samme str. som dig, så kan det være i kan holde en hyggeaften, hvor i hver især kommer med en pose tøj, som i ikke længere bruger og holder en “byttefest”. Det mega hyggeligt!
  7. Find nye måder at style din eksisterende garderobe
    Har du hørt om udtrykket “shop din garderobe”? Mange af os har så meget tøj i vores garderobe, som vi ikke har brugt i et stykke tid, fordi det er svært at nå at bruge det hele og vi har helt sikkert noget yndlingstøj som vi rækker ude efter igen og igen. Genfind glæden i dit garderobe ved, at gå det hele igennem og se hvad du har og find nye sammensætninger. Jeg er sikker på der gemmer sig en masse lækkert derinde, som du har glemt at du havde.
  8. Spørge dit netværk
    Hvis du går og leder efter noget bestemt, så del et billede af det item i din story og spørg om der er nogen i dit netværk som har noget lign. eller den til salg.
  9. Hyppige søgning…
    Når du søger efter nye secondhand/genbrugs items så vil jeg sige, at det er en god ide at gøre det flere gange om ugen. Om du går i genbrugsbutikker eller kigger på secondhand online, så er det ikke nok med at du kun gør det engang imellem, i hvertfald ikke hvis det du leder efter er noget som du mangler! De gode ting bliver nemlig solgt hurtigt, så “altid” vær’ på udkig.
  10. Sidst men ikke mindst. Have fun!!!
    Det skal være sjovt at shoppe secondhand, du gør faktisk vores planet en kæmpe tjeneste og din pengepung er nu også taknemmelig, men kun hvis ikke du går hen og bliver afhængig af det haha 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lockdown Lørdage - Bestainable Daily 9/1-2021