Zero Waste – Sustainable Period

Det er lige, meget hvor mange der fortæller mig, at menstruation er det mest naturlige i verden. Eller hvor mange “fribløder” bøger der bliver skrevet! Jeg vil nok altid synes, at min menstruation er super irriterende og oftest endnu dårligere timet. Det kan nok tælles på én hånd, de gange jeg har været glad for at den kom, og det har typisk været i forbindelse med en lille pregnancy scare. Det er hurtigt glemt, og næste måned er det præcis lige så nederen. Det er bare ikke fedt, at være oppustet, moody og blødende på samme tid i 5 dage HVER måned. Hvad der er endnu værre for mig, er alle de penge jeg smider ud af vinduet på tamponer! Det blev kun værre, da jeg begyndte at gå op i hvor meget affald jeg producerede. MEN så kom min redning, mentruationskoppen/divakoppen/moonkoppen, kært barn mange navne (men ingen af dem gode!). Yes min første tanke var også “Say what? Hell no, der kommer fandme ikke en klam kop op i mig! Hvad tror de jeg er????”! Men vi har jo alle en mening, til vi laver en 180’er og får en ny ik!?
I min rejse mod mindre affald, må man sgu prøve nogle alternative metoder engang i mellem. Jeg prøvede koppen for snart 3 år siden, og jeg er IKKE gået tilbage til tamponerne siden. Dette er derfor ikke et sponsoreret indlæg, selvom der er billeder af en flot ny kop som jeg har fået af OrganiCup, for jeg brugte den i forvejen. Må bare være ærlig og sige, at den altså er pænere og klart mere fotogen lige når man får den.
Rent praktisk er det en lille kop du folder sammen og propper op. Her folder den sig ud og sidder så i spænd og samler al blodet i koppen, som du så kan trække ud og tømme. Du vasker den og putter den op igen, MEGA nemt!
Det her indlæg er mest henvendt til dem som IKKE har prøvet den endnu, da dem som har, nok stadig gør det:) Det nemlig slet ikke klamt og personlig synes jeg, at jeg føler mig mere ren og lækker med den, end med en tampon der fucker med ens pH-balance dernede. Derudover er mange tamponer både pakket ind i plastik, og der er også fundet pesticider og kemikalier fra blegemidler osv. i flere af dem. Det kan selvfølgelig klares med en økologisk variant, og der findes Ginger Organic heldigvis. Dem hørte jeg om, og fik nogle prøver med fra, efter et foredrag om allergi i kosmetikprodukter hosted af AllergiCertified. De gør et kæmpe arbejde, for os som forbrugere, og tjekker produkterne igennem hele deres produktionskæde, for brug af allergifremmende kemikalier. Men det sagt, så er der både plusser 0g minusser ved koppen, så nogle reserve tamponer/bind kan være godt at have derhjemme;) Læs mere nedenfor…
Åbenlyse plusser:
- Du sparer miljøet MANGE tamponer om året! Du laver bare regnestykket! Hvis du er ligeglad med miljøet, så lav regnestykket moneywise. Koppen er tjent ind på 3-4 måneder, og kan holde omkring 10 år.
- Den er ikke fyldt med kemikalier og blegemidler, men lavet af anti-bacterial silicone der er medicinsk testet.
- Den skal kun tømmes 2 gange dagligt
- Du kan sove med den
- Den fungerer fint i vand (heeeej pool og strand!)
- Den ødelægger ikke din naturlige pH-balance i underlivet!
- Du skal ikke være nervøs for TSS, Toxic Shock Syndrome
- INGEN funky lugt eller ubehagelig tørhed!
FREM MED TAMPONEN
Der findes dog tidspunkter, hvor koppen ikke lige ville være mit første valg!
- Festivaller: Her er det bare frem med tamponen hvis timingen er elendig nok til at ramme en festival.
- Yoga, eller anden akrobatisk aktivitet: Hvis du bløder meget, og skal have hovedet ned af og røven op, så ville jeg lige skifte til tampon under aktiviteten.
Udover det, så er jeg KÆMPE fan. Læs meget mere om fordelene ved koppen her. Der findes flere forskellige mærker og varianter. Så hvis OrganiCup ikke fungerer for dig, kan du måske prøve en anden. Jeg har 2 forskellige. OrganiCup som er lidt blødere i siliconen, og en anden som er lidt hårdere og derfor nemmere kan folde sig ud i nogle situationer. Den er dog ikke så god ved al for fysisk aktivitet. Men prøv dig frem, og giv ikke op selvom det kikser lidt i starten. Hav et trusseindlæg ved hånden indtil du føler dig tryg, og så nyd at du slipper for at smugle tamponer ud på toilettet;)! #simplyliving #sustainableperiod
Ingen kommentarer endnu