4-i-1 Beauty Balm – SimplyBeauty

Jeg eeeelsker at gøre min hverdag og mit liv nemmere og mere simpelt. Det er vildt fedt at have beauty produkter til mange forskellige og meget specifikke ting og områder, men nogle gange er det altså også bare rart, ikke at skulle slæbe 14.000 produkter med sig i fitness og på ferie, bare fordi man har planer om at tage sig et bad.
Mens jeg ryddede op derhjemme under min Minimalist Challenge, opdagede jeg hvor mange produkter, jeg egentlig ikke behøver eller ikke bruger længere. Derfor kunne jeg endnu engang samle en stor pose til Reden. I mit gør-det-selv eventyr, har jeg kunne minimere min beauty-rutine, så jeg ikke behøver 4 fyldte skabe på badeværelset. Et af mine beauty-hacks er denne 4-i-1 Beauty Balm, og den har som navnet antyder, hele 4 egenskaber!
4-i-1 Beauty Balm
- Ansigtsrens
- Make-up fjerner
- Ansigtscreme
- Bodylotion
But how?
Alle ingredienser er naturlige og økologiske. I denne opskrift har jeg holdt mig til simple olier, og ikke alt for mange æteriske olier, som man måske ikke vil have i øjnene eller lignende. Derfor kan den bruges til flere ting:)
Ansigtsrens: Du tager en smule af din Beauty Balm og varmer op til flydende i hænderne. Masser det grundigt ind i ansigtet, så du opløser al snavs og make-up. Så tager du en vaskeklud, vrider den op i varmt vand og renser ansigtet grundigt. That’s it! Har jeg meget make-up på, gentager jeg gerne processen 2 gange.
Make-up fjerner: Ligesom med ansigtsrensen, så skal cremen være flydende. Du kan enten smøre det på dine vatrondeller (jeg bruger genbrugelige rondeller af bomuld), ligesom du ville gøre med enhver anden makeupfjerner. Eller du kan bruge fingrene til at massere det ind omkring øjnene, og så bruge rondeller eller vaskeklud til at fjerne det. Gerne fugtige eller våde med varmt vand. Gnid ikke for meget, vær forsigtig omkring øjenomgivelserne.
Ansigtscreme og Bodylotion: Siger nok lidt sig selv haha, men den kan altså bruges til begge dele;)
Denne balm er lavet på shea butter, kakaosmør, kokosolie, arganolie, e-vitamin og en lille smule azulen (ikke øko). Den er ideel til sommerhusture, forlængede weekender eller med i gym;) #simplybeauty
TIP: Jeg elsker min genbrugelige bomulds-rondeller som jeg har brugt i flere år, derved sparer jeg i minimum én vatrondel om dagen #zerowaste. Læs mere om dem her…
BONUS: Udover at du ved præcis hvad der er i dine produkter, så genfylder jeg også bare dine gamle beholdere. Jeg bruger en i glas jeg har købt i Helsemin, så ingen plastikbeholdere til mig:) #zerowaste
Hvad gør du mht. ingredienserne? Jeg lavede også min egen creme nogle gange, men sheasmør, kakaosmør osv. bliver jo også købt i emballage, så zero waste-wise har jeg ikke kunnet greje den? Kan man købe disse uden emballage? 🙂