I Do Me Challenge #11

5 Måneder UDEN shopping #zeroshoppingchallenge

Vi er meget tæt på slutningen af maj måned og det betyder at, jeg har klaret januar, februar, mart, april og snart maj måned UDEN at shoppe. Det har været nemmere end jeg troede, men har også nu brugt ALLE mine fripas ifølge “reglerne” (læs mere her).

Det hele startede som en konkurrence med en veninde, og vi gav hinanden 1 fripas som jeg bruge første måned. Til sin fødselsdag ville man få endnu et fripas, hvilket jeg fik og brugte her i april, tillykke til mig:) Jeg har klaret et par udfordringer undervejs, du kan læse hvordan jeg klarede dem via disse links:

Temafest
Ferie-pakning
Storbyferier uden at shoppe

Alt I alt er det faktisk gået langt bedre end forventet, jeg har bare fjernet shopping fra min radar og fokuseret på andre ting. Ved det kan lyde sindssygt, for jeg havde aldrig troet jeg kunne gå en måned uden at shoppe. Men selv med IG og andre medier der spammer en med reklame, så har jeg bare ikke tænkt over det. Havde dog min fødselsdag at se frem til, men der lavede jeg egentlig en ret beskeden ønskeliste, hvis jeg selv skal sige det haha.

  • At mine veninder købte min bog Naturlig Cleaning
  • Et badeforhæng fra H&M
  • En termo-kaffekop fra Kinto
  • En custom-made halskæde fra min yndlings smykkedesigner Vibe Harsløf

Jeg fik penge til halskæden af mine forældre<3 Men badeforhænget var desværre udsolgt og kaffekoppen må også vente til 2020. Min veninde Charlotte reddede mig og fik bestilt badeforhænget hjem, og jeg var LYKKELIG!! Jeg brugte derfor mit fripas på min halskæde som jeg ELSKER og som du kan se på billedet foroven (med mit smukke badeforhæng som baggrund).

Så jeg er faktisk virkelig fortrøstningsfuld, selvom jeg er lidt nervøs for det første sæsonskift med en “gammel” garderobe. Har haft et par tøjkriser, men ikke flere end sædvanligt;)

Hvad har jeg fået siden sidste update:

  • Folde-madras til gæster
    Plejer at låne min mors, men hun fandt den i Netto til 200 kr. Jeg sagde jeg ikke måtte købe den, men hun sagde hun manglede Face Balm, så jeg lavede en til hende og vi byttede, så nu kan min veninde fra NYC sove skønt mens hun er her i Juni.
  • 2 Nye Planter
    Dem fik jeg til min boglancering, og jeg elsker dem.
  • Lidt forskellige bæredygtige nips og ting
    Fik blandt andet en ny drikkedunk, holder til min tandbørste, klude, citronpresser, tarot-kort, en anden halskæde og flere andre ting af mine skønne veninder til hhv. fødselsdag og boglancering.
  • Bytte bytte
    Jeg har byttet en Zero-Waste Safety Razor til nogle “cubes” (borde) til at stille planter på, med min veninde som jeg laver denne challenge med.
  • SOKKER
    Jeg er simpelthen ved at løbe tør for sokker, da jeg ikke fik købt ekstra inden vores challenge startede, og jeg må først købe “essentials” når det er et reelt problem. Det blev det i april, men som sendt fra himlen fik jeg et gavekort til Organic Basics, så jeg kunne købe økologiske og lækre sokker hos dem YES!
  • Sovemaske og Gua Sha
    Fik ny sovemaske & en ny Glow Gua Sha fra min veninde Tanja fra  Honest Beauty Talks. Det var både gave og som en tak for hjælpen for at hjælpe med nogle videoe’er. Ingen hemmelighed at jeg er AFHÆNGIG af Gua Sha massage (til ansigt og krop), men min gamle sovemaske sang også på sidste vers, så det var det bedste der kunne ske.

FRA TIDLIGERE:

  • Mit fripas brugt på jakke/kjole (brugt meget)
  • Hay stol byttet til Ikea puffs
  • Har lavet nyt bord

HER ER LIDT TIPS TIL AT KOMME IGENNEM

  • Ryk rundt i dit hjem hvis det keder dig
  • Lav liste med ønsker, så kan du se om du stadig vil have dem når du må shoppe igen
  • Man må godt dagdrømme om ting man vil købe!
  • BYT hvis du kan

Glæder mig til at kunne shoppe igen, men so far so good;)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I Do Me Challenge #11