1 år uden shopping - Zero Shopping Challenge

5 ÅR UDEN SHAMPOO #bestainable

Det er sjovt når sociale medier og lignende lige minder en om hvor man var for 1, 5 eller 10 år siden haha. Forleden poppede der et billede op fra et program jeg havde lavet med DR3 tilbage i 2015 hvor jeg ikke havde vasket hår med shampoo i 1 år (se uddrag her). Min overskrift er derfor nok en løgn da vi er tættere på 6 år, men kan ærlig talt ikke huske præcis hvornår jeg valgte at droppe traditionel shampoo. Kan bare husker at det var efterår, det var gråt og jeg havde RIGTIG mange dårlige hårdage. Derfor troede jeg egentlig heller ikke at det ville holde. Men her er vi i 2020 og jeg har stadig ikke købt shampoo siden.

De første par år brugte jeg mest ler, som du kan læse mere om her og her. Men siden har jeg eksperimenteret med flere alternativer. Jeg har lavet min egen flydende shampoo, jeg har forsøgt slet ikke at vaske det (stadig ikke noget jeg har haft succes med) og jeg har købt og lavet mine egne bæredygtige shampoo barer. De fungerer ligesom en sæbebar og har gjort det lidt nemmere for mig at vaske hår på farten. Derudover har jeg heller ikke farvet det eller brugt produkter i mit hår udover hjemmelavet hårolie (opskrift i Naturlig Beauty) og tørshampoo.

Her er hvad jeg har oplevet med mit hår de sidste 5-6 år:

  • Hårfarven har ændret siger, jeg er blevet ældre og får ikke længere lavet lyse striber 1-2 gange årligt. I stedet embracer jeg min naturlige farve der skifter med sæsonerne. Om vinteren er jeg bleg og mørk blond og om sommeren er jeg noget lysere og med en skøn tan der matcher haha.
  • Hårstrukturen blev mere ensartet, normalt ville jeg have en tendens til en lidt mere fedtet hovedbund og så tørt i enderne hvor det ville begynde at frizze (eller hvad kalder man det), særligt 2-3 dage efter hårvask. Det oplever jeg slet ikke på samme måde.
  • Mit hår blev mere glat, jeg bemærkede efter 6-7 måneder at jeg ikke brugte eller pakkede mit glattejern længere. Nu bruger jeg det kun hvis jeg skal skabe lidt liv og krøller, men det blev også italesat da mit hår blev testet af DR:
    “Hendes (mit hår) hår er sundt med meget parallelle hårstrå med samme diameter. Og der er ikke spor af knækket hår eller hårspidser, der er flosset som malerpensler” siger Jørgen Serup.
  • Jeg kan gå længere mellem hårvask fordi jeg ikke får en ligeså fedtet hovedbund så hurtigt som før i tiden, selvom jeg træner ofte og ikke vasker det efter hver træning.
  • Mit hår dufter stadig godt;) Er blevet bekræftet af veninder og dates haha.
  • Jeg har stadig dårlige hårdag af og til! Det er en del af livet… Vil påstå jeg har færre nu, men har ikke statistik på det.
  • Det er tykkere, ikke at jeg pludselig har fået en kæmpe manke og jeg taber stadig hår med sæsonskift og stress, men generelt føles det sundere, tykkere og med mere volumen.
  • Jeg har sparret MANGE penge på hårprodukter. Var en rigtig produktdulle før der købt shampoo i den dyre ende, så der vinder ler og sæbebar til 50-70 kr. altså i længden. Derudover er jeg også begyndt at klippe det selv så der bliver også sparet en del.
  • Jeg er ikke afhængig af produkter, skulle jeg have glemt min sæbebar og være “tvunget” til at vaske hår hos en veninde eller lign. så har jeg bare brugt deres shampoo uden problemer. Det er måske sket 5 gange, og det værste jeg har oplevet er bare at mit hår bliver meget fint, lidt flat og med en tendens til at blive elektrisk. Jeg kan også godt opleve at min hovedbund klør en del.
  • Jeg smider ikke flere plastikbøtter ud og har på den måde minimeret mit affald på den front en hel del.
  • Færre kemikalier, siger måske sig selv, og jeg er ikke 100% fri for dem, men igen et sted der er skåret ned:)

Aner ikke om i kan bruge det til noget:) Men skulle i gå og lege med tanken om at droppe shampoen så besvarer jeg gerne alle eventuelle spørgsmål:)! #bestainable #noshampoo

Her er lidt billeder af mit hår før og efter “no shampoo”

FØR:

EFTER:

2 kommentarer

  • Det er så spændende et projekt, som jeg ofte overvejer at kaste mig over. Skal bare lige have taget lidt mere tilløb, åbenbart (;

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • simplyfit

      Haha det kan jeg virkelig godt forstå, men det kan være nemmere at starte med at gå over til en sæbebar og så tage ler senere:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1 år uden shopping - Zero Shopping Challenge