Podcast Du Skal Lytte Til #inspiration

Kender i det, Danmark og resten af verden er lukket ned. Du er alene derhjemme (eller ville i perioder ønske at du var haha). Du kan ikke tåle flere dårlige nyheder der kører på repeat på TV’et. Der er laaaang tid til Love Is Blind sæson 2 & 3 og du HAR allerede danset alle dine playlister på Spotify igennem. Hvad gør man så??? LYTTER TIL PODCASTS! Podcast app’en er nok den mest brugte på min telefon (og har været det de sidste 5 år) lige efter IG og Spotify. Jeg ville derfor lige dele mine TOP 5 podcasts, der har fået mig igennem karantænen i god behold og rimelig godt humør so far:) Har mange andre jeg har lyttet til i flere år, så skal nok komme med flere anbefalinger hvis det skulle blive nødvendigt.
- GIRLS GOTTA EAT
Sjældent har jeg grint så meget over 2 piger og deres kærlighedsliv. Udover at de bor (og dater) i min yndlingsby NYC, så har de en masse gæster inde som kun gør det mere underholdene. De går over grænsen hvilket jeg elsker, og blander seriøse råd og komik med en meget uhøjtidelig stemning.
- CRIME JUNKIE
Der er ikke noget som kan få en igennem en lidt stram periode, end 1) at sidde helt ude på kanten af stolen af bar’ spænding 2) vide at i det mindste du ikke blevet slået ihjel af en måske/måske ikke fanget morder. Crime Junkie tager true crime til næste niveau men uden at du ligger og har mareridt om natten. De kommer endda med nogle gode råd til at undgå at ende som offer OG tips til hvordan dine nærmeste er bedre stillet hvis du bliver kidnappet (skud ud til alle der har en If I Go Missing Folder #beweirdberudestayalive
- HER GÅR DET GODT
Jep Espen og Peter kender de fleste. Skøn uhøjtidelig og underholdene måde at holde sig opdateret på nyhederne uden at være ved at skyde sig selv. De kører ekstra mange afsnit her i Covid-19 tiderne. Enjoy!
- HOW I BUILT THIS
Har du en lille iværksætter i maven, eller nyder du bare at høre historier om hvordan de brands vi kender kom til? Så er How I Built This for dig. Man opdager hurtigt at INGEN succes er kommet over natten og uden problemer, og det sætter lige hele ens karriere og liv i perspektiv. Elsker det! #kæmpeanbefaling
- 99% INVISIBLE
Nok min ALL TIME yndlings podcast. Roman Mars (verdens mest beroligende og ok sexede stemme) tager en igennem random historier indenfor arktitektur, design og teknologi. Du får nogle pisse gode historier mens du bliver klog på alverdens ting som hvor størrelserne S, M & L kommer fra? Hvem der var model til 90% af alle statuer med nøgne kvinder i NYC og hvorfor det hedder en “chinese fortune cookie” når den egentlig er japansk? Selv når jeg rammer et lidt kedeligt afsnit der måske ikke lige er mig, så gemmer jeg det og hører det hvis jeg ikke kan sove:)
ANDRE GODE:
- The Pornhub Podcast
- Reply All
- Poptillægget
- Ted Radio Hour
- OG selvfølgelig Spild Af Film hvor jeg selv fik æren af at være med i dette afsnit #lol
Håber det har givet lidt inspiration og del gerne de podcasts i lytter til, jeg har snart binget mig igennem alle afsnit! #help
Keder i jer yderligere vil jeg lige anbefale mine egne bøger haha… Challenge-Metoden (udkommer 27/3-2020), Naturlig Beauty & Naturlig Cleaning #bestainable
Ingen kommentarer endnu