Yoga Hver Dag i Januar – Bestainable Daily 2/2-2021

En af mine challenges i januar, var at dyrke minimum 15 minutter yoga dagligt. Ideen var at få bevæget mig bare lidt og lige få kroppen i gang efter en hel dag (og mange gange aften også) foran en skærm.
Det lykkedes og jeg var virkelig glad for at jeg gjorde det! Modsat min Dry January Challenge, så fik jeg rent faktisk noget ud af det, og det gjorde mit liv betydeligt bedre haha.
Derfor er det en kæmpe anbefaling og jeg fik disse positive side effects med mig:)
- Fjernede min smerte i lænden grundet mine elendige arbejdsstillinger de sidste 10 måneder hjemme.
- Alt knækkede i min krop, på den der helt gode måde, og jeg kunne afslutte eller starte dagen i bedre balance.
- Mange dage lavede jeg 30-40 minutter, men fordi målet kun var 15, så var der aldrig en undskyldning for ikke at gøre det.
- Elskede både at starte dagen med yoga eller afslutte den. Kunne godt klemme det ind inden jeg børstede tænder, da det ikke er højintenst, så gjorde kun min søvn bedre.
- Jeg kunne holde varmen! Lidt stræk på gulvet hjalp i en ellers meget kold lejlighed.
- Hjalp mig mentalt med at få mine følelser i kroppen og trække vejret dybere, bye bye stress, i hvert fald for den dag og inden jeg åbnede min email igen haha.
- Fik forbedret min mobilitet, havde fokus på hofter og hofteåbninger.
- Kom generelt i gang med at bevæge mig efter et meget svingende aktivitets niveau siden marts.
- Har seriøst tænkt mig at fortsætte, så afslutter mit blogpost nu så jeg kan rulle måtten ud!
- Sidste ting, hvis man først har måtten liggende, så fik det mig også til lige at lave lidt squats og armbøjninger imellem mine zoom kald.
- Sidste sidste ting, kunne klare det i mit nattøj / daglige outfit!
Go for it;) Brugte app’en Down Dog og Senses Live Stream Bestainable…
Ingen kommentarer endnu